Administrator

2021

Årsberetning for 2021
Gymnastikafdelingen har følgende beretning ved BIF´s generalforsamling søndag den 27. marts 2022.
 
Endelig har vi haft en sæson, som næsten var som den plejer at være. At vi netop har afholdt vores årlige gymnastikopvisning er et stort bevis på det. Vi havde dog mange sygemeldinger i november og december, så fremmødet på holdene var ikke altid så stort, og nogle gange var det også instruktørerne, som selv var blevet ramt af Corona.  
 
Det er helt mærkeligt at tænke tilbage på, at vi sidste år vaskede alle redskaberne efter hvert hold, havde maks. antal pr. hold og skulle sørge for afstand mellem gymnaster og aktive.
 
MEDLEMMER OG HOLD:
Vi har i vintersæsonen 21/22, haft 466 aktive medlemmer, fordelt på 20 hold. Det er et fald på 12 medlemmer i forhold til året før. Vi har haft et fald i medlemmer pga. folks bekymring for smitte og nedlukning. Vores klippekortordning, er der kun 8 medlemmer, der har benyttet denne sæson mod 19 sidste år.
Vores fælles hold med Tjæreborg for spring og rytme fra 6. kl. blev desværre ikke til noget, da kun 11 mødte op, i forhold til 30 sidste år.  
 
 
I år kan vi endelig starte sommerholdene op igen. Det sker i enten uge 12 eller 13. Der er to børne springhold, et yogahold og Puls og power.
 
 
INSTRUKTØRER OG HJÆLPEINSTRUKTØRER:
I starten af sæsonen havde vi et stort frafald af instruktører og hjælpeinstruktører. Det var svært at få puslespillet til at gå op. Men det lykkedes og vi har i denne sæson haft glæde af 30 instruktører og 34 hjælpeinstruktører. De skal alle have en stor tak for deres indsats i løbet af sæsonen.


 
GYMNASTIKUDVALGET:
Gymnastikudvalgene har i denne sæson bestået af 18 personer. Vi har været heldige at få to nye udvalgsmedlemmer. Det er Marie Louise Pedersen og Susanne Vase, som sidder i børneudvalget. Alle udvalgsmedlemmer skal have en stor tak for deres engagement og gode samarbejde. Tak for mange timer både som instruktører og udvalgsmedlemmer.


 
ARRANGEMENTER:
 
KURSER:
I år har vi kun haft nogle få af sted på DGI-kurser. Vores eget modtagningskursus valgte vi ikke at arrangere, men det afholdes måske igen i næste sæson.  
 
AKTIVITETSWEEKEND:
Vores årligt tilbagevendende aktivitetsweekend kunne endelig afholdes igen. Der var 50 aktive og glade børn som nød en weekend med spring, leg og badning.
 
ÆBLESKIVEBOD:
Lørdag den 27. november 2021 havde gymnastikafdelingen en bod i gågaden. Æbleskiver og vafler blev bagt udenfor i det gode vejr, men heldigvis havde vi lånt Sandwichbaren af Robin Poulsen til opbevaring og klargøring. Dejen blev dog lavet hjemme hos Anette Johansen. Vi havde en hyggelig dag. Vi havde et mindre overskud på 1420 kr.
 
OPVISNINGER:
Fredag til søndag den 4. marts – 6. marts var der område Esbjerg opvisning i Ribe. I år var det dog kun Qvindeholdet, som havde meldt sig til.  
Lørdags den 19. marts 2022 afholdt vi vores egen lokal-opvisning i BIF's gymnastikafdeling. Det var dejligt endelig at kunne holde opvisning igen. Der var masser af spændende gymnastik og publikum bakkede op.
 
En stor tak til Sepe for samarbejdet omkring vores denne dag, men også vores daglige aktiviteter.
 
 
ANDET:
I år blev hjælpeinstruktørprisen uddelt til tre piger; Sofie Schou Nielsen, Theresa Nielsen og Elizabeth Madsen. Instruktørprisen gik til Helle Lindhardt og årets gymnastik-biffer blev Mette Søgaard.
 
VISIONER:
 
Vi vil i gymnastikafdelingen være en afdeling med plads til alle. Vi vil også gerne holde os opdaterede i udviklingen af gymnastikken og foreningslivet, og tager derfor gerne imod nye idéer.
Det er vigtigt for os, at vores instruktører er veluddannede og forstår deres ansvar.  Det er også vigtigt for os at uddanne hjælpeinstruktører under den ugentlige træning, så de senere kan blive instruktører i foreningen.
 
 
Merete Schmidt Pedersen
Organisator for gymnastikudvalget
Bramming Gymnastik´s facebook side
Bramming Idrætsforening
Idræts Allé 10 
6740 Bramming
Telefon: 26 29 34 63
E-mail: brammingiforg@gmail.com
Web: brammingifweb@gmail.com
CVR: 92367959
Gymnastik: Tlf. 26293463, mail: Bif.gym@gmail.com
Håndbold: Tlf. 28970930, mail: poulsen_mathias@hotmail.com
Motion (løb og cykel): Tlf. 20260999, mail: BIFMotion.Org@gmail.com
Badminton: Tlf. 51232866, mail: duefar@hotmail.com
Squash: Tlf. 21700510, mail: thom4891@esbjerg.dk
Volleyball: Tlf. 26712512, mail: Skov89@hotmail.com
Svømning: Tlf. 21658772, mail: karstenbrixa@gmail.com

 
Bramming Idrætsforening | Idræts Allé 10 | 6740 Bramming | Tlf.: 26 29 34 63