Conventus login

Ledelsen

Lørdag, 10 marts, 2018

Ledelsesgruppens årsberetning i Bramming Idrætsforening 2017

Vi har nu været valgt i ¾ år, og har i denne tid forsøgt at skabe et fundament i ledelsesgruppen. Et fundament der bliver stærkt og stabilt, således vi kan oparbejde en struktur og overblik til gavn for afdelingerne i foreningen. Vi arbejder ud fra et årshjul og tilføjer vinkler der giver mening på samarbejdet i foreningen. Dette set ud fra at afdelingerne er med til, at skabe udvikling i foreningen.

Hjemmesiden er et kapitel for sig selv. Vi fastholder værdien i at have den, men også at vi alle skal være med til at holde den opdateret, herunder også billeder under alle udvalg, tiltag, nyttig viden og billeder der taler for sig selv i forbindelse med arrangementer.

Vores lokale Byfest var igen et billede af, at vi lykkes sammen. Og med alle vore lokale frivillige, skal der fra mig lyde en stor TAK. TAK for jeres indsats, villighed og motivation for at vi sammen kan løfte denne opgave det er at få opgaverne besat og få glade dage med mange gæster.
Tiden i forhold til hvad en Byfest skal rumme i Bramming er oppe til debat i udvalget.
Traditioner er gode, men når der tages nyt ind er det muligt andet skal afvikles. Byfestudvalget arbejder på bedste vis med at få skabt rammen der er med til at danne grundlag for at vi i foreningerne får midler til udvikling. Dette set ud fra, at det frivillige skal give mening.

Vi er i samarbejde med BB om hvordan vi fastholder den bedste byfest i Bramming. Gode dialoger og udvikling for fremtiden er på skemaet.
Der skal fra mig her lyde en stor TAK for det konstruktive samarbejde vi har med BB.

Stævner er afviklet, løb er løbet, spring er klaret såvel i vand som på trampolin, kampe er spillet, bolden er givet op, cyklen er klar, og benene er klar til at løbe.

Alle udvalg har arbejdet ihærdigt for at komme igennem en sæson hvor mange udvalg også har oplevet hvad vore faciliteter betyder. Kan vi få den tid vi søger? Kommer der flere medlemmer?
Og hvordan er det, med lokalegebyret?
Blot et lille udsnit af hvad I går med af spørgsmål og overvejelser.

Idrætspolitik
På det idrætspolitiske område er der trods alt håb forude. Der er afsat 2 millioner kr. årligt fra 2019 til forbedringer på lokaleområdet, og det er en del af denne beslutning, at der skal findes yderligere 2 millioner årligt ved at optimere området.

Denne beslutning er en del af kommunens budgetforlig, der blev indgået for et halvt år siden. Processen med at udmønte forslaget er endnu ikke sat i gang, så alle politiske drømmerier fra valgkampen, hvor mange gav udtryk for politisk vilje til at finde en løsning allerede fra august 2018, hvor den nye indendørssæson starter, kan vi glemme alt om.

Når man melder sig ind i en idrætsforening, oplever vi nogle typiske bevæggrunde, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i:

- Ønske om at dyrke en bestemt idrætsgren
- Ønske om at være en del af et socialt fællesskab
- Ønske om aktivitet og spænding
- Ønske at dygtiggøre sig hver på sit niveau

Idrætsudøvere er bevidste om, at det er sundt at bevæge sig, og de fleste forældre ser idrætten som en god vej til at give børnene aktive interesser. Vi oplever, at det først og fremmest er det sociale aspekt og glæden ved at være aktiv sammen med andre, der motiverer.

Vi er i den spæde start på hvad det angår Den Åbne Skole. Vi er forpligtet et samarbejde med vore lokale folkeskoler. Dette skal være med til at skabe bevægelsesglade børn og flere medlemmer i foreningen. Vi har haft de indledende møder, og ser frem til næste sæson, hvor vi håber på at kunne være klar med tiltag.
Ligeledes holdes alle døre åbne for nye tiltag. Tiltag der eks. kan komme fra udvalgene eller fra medlemmer, hvor vi kan være behjælpelig med at igangsætte.

Motiverede og begejstrede frivillige trænere/ledere er med til at Bramming Idrætsforening formår at holde fast i de mange aktive medlemmer.

Jeg gerne takke alle vore sponsorer, der hjælper og tror på at samarbejdet styrker os sammen, TAK.

Jeg også gerne takke alle udvalgsmedlemmer for det arbejde I lægger i foreningen – i jeres sparsomme fritid. Tak.

Og til alle vore frivillige, uden jer ingen forening. Tak for jeres motivation og engagement i forening.

Sidst men ikke mindst TAK for samarbejde i det år der snart er gået til Vibeke Rosenberg og Henrik Eriksen. Sammen har vi et mål:

Bramming Idrætsforening, vores forening i bevægelse for fremtiden.

 

 

Bliv medlem
Bliv medlem i Bramming Idrætsforening
Bramming Idrætsforening
Idræts Allé 12D
6740 Bramming
Telefon: 23 34 57 08
E-mail: brammingiforg@gmail.com
CVR: 92367959
     
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Bramming Idrætsforening | Idræts Allé 12D | 6740 Bramming | Tlf.: 23 34 57 08