Conventus login

2018

Kids-/teenvolley 2018/2019

De foregående år har vi i Kids-/teenvolley-afdelingen kunnet se et næsten identisk antal spillere, uden at vi har ”reklameret” andre steder end i BIFs samlede indlæg i Bramming Ugeavis.
Det er faldet en smule i år, hvor vi ”kun” har 20 tilmeldte, som til gengæld har været en meget homogen flok, hvilket har gjort det lidt nemmere at træne dem samtidig. Dermed ikke sagt, vi ikke ønsker nye spillere til, for en del spillere er tæt på at have aftjent deres værnepligt i teenvolley og skal videre og lære 6-mands-volleyball.
Det er en udfordring, vi vil tage op, for at få flere af de små og halvstore til at møde op til Kidsvolley.

Desværre står vi samtidig overfor en meget større udfordring, da Leif Kruse, der har været den absolutte drivkraft bag opbygningen af kids-/teenvolley i Bramming i alle årene, det har været tilbudt, med slutningen af dette skoleår forlader Sydvestjyllands Efterskole efter 10 år som forstander og flytter familien til Vejleegnen.
Dette betyder desværre samtidig, at han også forlader posten som træner.
Leifs betydning for kidsvolley i Bramming kan ikke overvurderes, for han har, med sin store gejst og evne til at lære fra sig, virkelig formået at få børnene til at udvikle sig fra absolut nybegyndere til rigtigt dygtige volleyballspillere på ganske få år!
Det er et stort tab for kidsvolley, og på nuværende tidspunkt har vi ikke fundet ud af, hvem der kan afløse ham, ikke mindst da Jens Bertelsen efter mange år som hjælpetræner også føler, det er tid til at sige stop.

Spillerne har været afsted til mange turneringer i det sydjyske område, hvor vi har stillet med hold på alle niveauer.
Igen i år har vi haft hold med til pokalfestival i Odense, hvor et af holdene nåede til finalen, hvor det desværre måtte se sig slået.

Vores vision er at være et alternativ til de mere kendte holdsportsgrene som fodbold og håndbold. Vi vil fastholde antallet af børn og unge, der har lyst til at dyrke en holdsport på tværs af aldersgrupper. Vi ønsker at fastholde deres spilleglæde og udvikle deres teknik og spilforståelse, således at overgangen fra 2-4 spillere på små baner til 6 spillere på stor bane bliver så let som muligt.
Vi vil tilbyde kurser til alle trænere, således at også de får mulighed for at udvikle sig og gøre træningen sjov og varieret for både udøvere og trænere.
Lars Frandsen, Kidsvolley
Bliv medlem
Bliv medlem i Bramming Idrætsforening
Bramming Idrætsforening
Idræts Allé 12D
6740 Bramming
Telefon: 23 34 57 08
E-mail: brammingiforg@gmail.com
CVR: 92367959
     
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Bramming Idrætsforening | Idræts Allé 12D | 6740 Bramming | Tlf.: 23 34 57 08