Administrator

2021

Bramming Badminton Club

Formandens årsberetning 2021.

Året 2021 var præget af store forandringer i Bramming Badminton Club.

I starten af året var vi hårdt ramt af corona nedlukning, som betød at vi en del af foråret 2021 ikke fik spillet badminton.
Corona nedlukningen i både 2020 og foråret 2021 er gået hårdt ud over vores ungdomsafdeling, da vi i lange perioder ikke har kunnet tilbyde træning til vores ungdomsspillere.

Da antallet af ungdomsspillere har været stærk faldende i de sidste mange år, stod vi ved sæsonstarten 2021/2022 med store udfordringer i ungdomsafdelingen. Ud over et faldende antal ungdomsspillere, manglede vi også en trænere, da de træner som klubben selv har uddannet, var taget på efterskole. Klubben forsøgte forgæves via DGI og andre badmintonklubber, at finde en træner. Da vi samtidig manglede opbakning fra forældrene blev konsekvensen, at vi i sæsonen 2021/2022 ikke har kunnet tilbyde træning til ungdomspillerne. Det er meget sørgeligt at se denne udvikling. For 10 år siden havde vi en af områdets største ungdomsafdelinger.
Hvis vi fra sæsonen 2022/2023, skal kunne tilbyde træning til ungdomsspillere, kræver det at vi finder en træner og samtidig finder nogle forældre der vil overtage ansvaret for ungdomsafdelingen.

Med hensyn til motionisterne, så har vi har haft en tilfredsstillende udlejning af banerne. Der er dog nogle enkelte timer, hvor der er plads til flere spillere. Om onsdagen hvor vi har drop in badminton, har der været ca. 12 betalende personer. Det er lige i underkanten og der arbejdes på at der til næste år bliver 4-5 spillere mere.

Torsdagsholdet er hårdt ramt i sæsonen 2021/2022, da 6 spillere har valgt i indeværende sæson at spille i Ribe. Vi håber på, at nogle af dem vælger at spille i Bramming igen til næste år.

Da klubben i mange år har været præget af manglende opbakning fra medlemmerne og deres deltagelse i frivilligt arbejde, tog bestyrelsen beslutningen om, at undersøge mulighederne for, at Bramming Badminton Club kunne blive en del af Bramming Idræts Forening.
På den ordinære generalforsamling og de 2 efterfølgende ekstraordinære generalforsamlinger blev der besluttet, at Bramming Badminton Club skulle ophøre som selvstændig forening og blive en del af Bramming Idræts Forening. Fra den 1. juli 2021 blev Bramming Badminton Club en del af BIF.

Udvalget i Bramming Badminton Club, forventer at vi i sæsonen 2022/2023 får flere personer til at spille badminton i vores forening, så vi udnytter vores baner endnu bedre end i indeværende sæson.

På nuværende tidspunkt ved vi ikke om vi fra sæsonen 2022/2023 kommer til at tilbyde træning til ungdomsspillere.

Bramming, den 22. marts 2022
 
Bo Due-Frederiksen
Udvalgsformand
Bramming IF´s facebook side
Bramming Idrætsforening
Idræts Allé 10 
6740 Bramming
Telefon: 26 29 34 63
E-mail: brammingiforg@gmail.com
Web: brammingifweb@gmail.com
CVR: 92367959
Gymnastik: Tlf. 26293463, mail: Bif.gym@gmail.com
Håndbold: Tlf. 28970930, mail: poulsen_mathias@hotmail.com
Motion (løb og cykel): Tlf. 20260999, mail: BIFMotion.Org@gmail.com
Badminton: Tlf. 51232866, mail: duefar@hotmail.com
Squash: Tlf. 21700510, mail: thom4891@esbjerg.dk
Volleyball: Tlf. 26712512, mail: Skov89@hotmail.com
Svømning: Tlf. 21658772, mail: karstenbrixa@gmail.com

 
Bramming Idrætsforening | Idræts Allé 10 | 6740 Bramming | Tlf.: 26 29 34 63